Hvis et øje er dovent, vil det sige at det ikke har ”lært” at se. Øjets nerveceller i nethinden og synsbanerne fra dette øje er ikke modnet i samme grad som i det andet øje, og synsevnen er derfor ikke ligeså god som fra det stærke øje.
Årsagen til et dovent øje er oftest skelen eller behov for briller. Sjældnere kan det skyldes en fysisk blokering (deprivation) som for eksempel hængende øjenlåg, hornhindeuklarhed, medfødt grå stær, medfødt nethindeforandring eller lignende.
Risikoen for at udvikle et dovent øje er størst i de tidlige år. Som 8-9 årig har man stort set færdigudviklet sit syn. Begynder man at skele derefter, risikerer man ikke at udvikle et dovent øje.
Princippet i behandling af et dovent øje er, at det dovne øje skal tvinges til at blive brugt og dermed bliver synet skarpere. Det kan kun opnås ved at lukke af for eller sløre synet på det gode øje i kortere perioder.
Der er tre muligheder for behandling – briller (hvis nødvendigt), klap eller dråber.
Briller: Hvis barnet mangler briller, kan det være nok at behandle et dovent øje kun med briller med den korrekte styrke. Dog vil det ofte i en periode kombineres med klapbehandling.
Klap: Behandles individuelt afhængig af barnets alder, synsstyrke og kan variere afhængig af barnets respons. Klapbehandling varetages ofte af skeleterapeuter.
Dråbe: Medicin der udvider pupillen og dermed slører synet (Atropin) kan bruges som alternativ til klaptræning. Behandlingen er ligeså effektiv som klaptræning
Amblyopibehandling er oftest effektiv efter en periode, dog kan man ikke altid opnå tilfredsstillende resultater, og synet på det dovne øje kan fortsat være nedsat sammenlignet med det andet øje efter afsluttet behandling.