Allerede de første dage efter fødslen kigger det nyfødte barn sig omkring. Synet er tilstede, men detaljerne er udviskede. I starten er det kun lys og skygger, som erkendes, men efterhånden kommer der flere og flere detaljer, når de forskellige dele af øjet og hjernens synsbaner modnes.
Modningen af øjne og synsbaner sker i løbet af de første år, den største del allerede i det første leveår, og synsmodningen afsluttes først endeligt, når barnet nærmer sig puberteten.
Mange forskellige komponenter skal modnes og udvikles for at synet bliver godt: detaljesynet, der måles på den almindelige synstavle, farvesyn, kontrastsyn, mørkesyn, evnen til at se ting i bevægelse, øjnenes egne bevægelser og stabilitet, samsyn, etc.
Modningen af synet sker ved træning – nervecellerne i øjet og nerveforbindelserne i hjernen modnes ved at blive præsenteret for forskellige synsindtryk i barnets hverdag. Derved bliver de automatisk udviklet og synet bliver stærkere og stærkere. Der skal millionvis af synsoplevelser til før øjne, ører, hjerne, hænder og resten af kroppen lærer at arbejde perfekt sammen.
Udviklingen af synet kræver derfor, at der er optimale betingelser i øjne, øjnenes muskler, og i hjernens synsbaner og synsbark. Hvis der et af stederne er en manglende eller nedsat funktion, kan det få betydning for den samlede synsevne, det kan f.eks. ske, hvis barnet har brug for briller eller skeler.
