Alt om skelen

information om skelen

  • Generelt om skelen
  • Synsudvikling og det normale øje
  • Børneskelen
  • Voksenskelen
  • Om behandling
  • Om os
  • Links & Info

Skelen og stofskiftesygdom

For højt eller sjældnere for lavt stofskifte kan medføre øjenproblemer. De almindeligste symptomer kan være: Røde øjne og røde øjenlåg, fremstående øjne, tørre øjne, øget lysfølsomhed, hævelse af øjenlåg og retraktion af de øvre øjenlåg. En gang i mellem opstår også dobbeltsyn og besvær med at dreje øjnene i bestemte retninger.

Skelen og stofskiftesygdom

Øjenproblemerne ved stofskiftesygdom opstår når kroppens egne antistoffer bliver rettet mod muskelfibre i øjenmusklerne. Når det sker, vil musklerne blive hævede og stive. De forstørrede muskler vil medføre, at der er mindre plads i øjenhulen, og øjet bliver derfor skubbet frem og man kan få et stirrende blik. Øjenmusklerne kan ikke fungere optimalt, når øjet er skubbet frem, og det kan resultere i skelen og dobbeltsyn. Symptomerne kan variere fra mild til udtalt svær påvirkning.

Sygdommen har en aktiv fase hvor medicin kan hjælpe til at begrænse symptomerne, og en udbrændt (ikke-aktiv) fase. De anatomiske forandringer, der ikke af sig selv er blevet normale, kan først behandles i den ikke-aktive fase.

For yderligere information, læs her

  • Voksenskelen
    • Børneskelen hos voksne (enten tidligere opereret eller ikke tidligere opereret)
    • Lammelse af øjenmusklerne
    • Skelen og stofskiftesygdom
Alt om Skelen © 2025