Prismer

Prismer bruges til behandling af dobbeltsyn, det er særligt byggede brilleglas, som vinkler lysstrålerne og mindsker dobbeltsynsgener. Skeleterapeuten udmåler hvor stærke prismer, der skal anvendes, prismebriller anskaffes hos optikeren.
Synstræning
Synstræning er et bredt begreb, der bruges af forskellige faggrupper. Den synstræning, som er dokumenteret at have effekt, udføres i Danmark hos skeleterapeuter. Blandt de forskellige synstræningsmetoder, som enkelte optikere / optometrister tilbyder, finder vi ikke tilstrækkelig evidens for virkningen, til at det kan anbefales. Udover konsultation hos skeleterapeuten, dækkes udgifter til synstræning ikke af det offentlige sundhedsvæsen.